top of page

Havana Dance Flow

Mød holdet bag

DSC06356-2.JPEG

Havana Dance Flow blev skabt ud fra en fælles passion for cubansk salsa og et ønske om at skabe et sted, hvor alle føler sig velkomne. For os handler dans om meget mere end blot trin og teknik. Det handler også om musik, fællesskab, energi og den følelse, der opstår, når man glemmer hverdagen for en stund. 

Vi tror på at alle kan lære at danse. Derfor er vores undervisning præget af en afslappet atmosfære, masser af grin og plads til at udvikle sig i sit eget tempo. Uanset om du tager done allerførste salsa trin eller ønsker at blive en endnu bedre danser, er vores mål, at du går hjem med ny selvtillid og endnu mere lyst til at danse. 

Vi glæder os til at byde dig velkommen på dansegulvet.

Julie & Reinier

DSC06462-2.JPEG

Co-founder / Lead Instructor & Artistic Director

Reinier Leme Castillo

Reinier Leme Castillo er professionel cubansk danser, koreograf og instruktør, uddannet ved det verdenskendte Conjunto Folklórico Nacional de Cuba (CFN) i Havana – en af verdens mest prestigefyldte institutioner inden for cubansk folklore og dans.

Med mere end 17 års professionel erfaring har Reinier optrådt på internationale scener, undervist ved festivaler og dansekongresser samt uddannet dansere i Europa og internationalt. I dag er han anerkendt som en af de førende undervisere i Norden inden for autentisk cubansk dans og afrocubanske traditioner.

Hans ekspertise omfatter blandt andet Salsa Cubana, Son, Mambo, Cha-Cha-Cha, Rumba (Columbia, Guaguancó og Yambú), Afro-Cuban, Congo (Palo, Makuta og Yuka) samt moderne cubanske stilarter som Reggaeton. Derudover underviser han i moderne dans, klassisk ballet, Hip Hop og andre sceniske danseformer.

Det, der adskiller Reinier, er ikke kun hans tekniske niveau, men hans

evne til at formidle den cubanske kultur med autenticitet, passion og nærvær. Hver undervisning bygger på den tradition, musikalitet og energi, som har gjort cubansk dans verdenskendt.

DSC06637-2.JPEG

Co-founder / Administration, Finance & Community

Julie Simone Vestergaard

Julie fandt salsa gennem sin kærlighed til dans og blev hurtigt forelsket i den energi, livsglæde og det stærke fællesskab, som den cubanske salsa skaber. Det, der begyndte som en ny passion, udviklede sig hurtigt til et ønske om at være med til at skabe et sted, hvor andre kunne opleve den samme glæde ved dans.


Hos Havana Dance Flow har Julie ansvaret for administration, økonomi, planlægning og markedsføring. Hun står også bag mange af skolens events og sociale arrangementer og arbejder hver dag for at skabe de bedste rammer for både nye og erfarne dansere. Derudover assisterer hun i undervisningen og er med til at sikre, at alle elever føler sig trygge, velkomne og en del af fællesskabet.


For Julie handler Havana Dance Flow om meget mere end dans. Det handler om at skabe et fællesskab, hvor mennesker mødes, udvikler sig og får mulighed for at koble af fra hverdagen gennem musik, bevægelse og nærvær. Hendes største glæde er at se elever vokse i selvtillid, skabe nye relationer og opdage, hvor meget dans kan give – både på og uden for dansegulvet.

My Philosophy

Mød resten af teamet
Hos Havana Dance Flow er vi stolte af at have passionerede undervisere, der er med til at skabe den energi, kvalitet og glæde, som kendetegner vores skole

Lady Styling class

Marta

Marta begyndte at danse som 6-årig og brugte mange år på at danse ballet og moderne dans.I 2022 opdagede hun salsa gennem et lady styling-hold. Solodans var dér, hun følte sig mest hjemme, inden hendes passion udviklede sig til også at omfatte pardans og social dancing. Hun forelskede sig med det samme i salsaens levende energi.

Siden da har hun udviklet sine dansefærdigheder gennem utallige undervisningstimer, festivaler og optrædener. I dag er hun en del af Mambo Vikings, som hun optræder med både ved lokale og internationale events og festivaler.

Marta elsker at danse forskellige salsa-stilarter og nyder at kombinere cubansk salsa, mambo og afro-cubanske bevægelser i sin dans.

Du kan møde Marta, som underviser på vores Lady Styling hold. 

IMG_0485.jpg
bottom of page